At være midt i livet i galoperende menopause og en erkendelse af at ungdommen er datid bliver ofte set som at være i en krise, og midtvejskrise er nok et begreb der er mere brugt end midtvejsmuligheder.
Krisen, der kom snigende
Min egen oplevelse begyndte da jeg var 48 år, og med en krise. Med ændret humør og overskud. Ændret på den måde, at mit overskud forsvandt. Både privat og på job. Fra at have fuld fart på min karriere i et fantastisk job og et aktivt privatliv vendte det til at jeg ikke kunne hænge sammen og en arbejdsdag på tre timer kunne jeg lige kravle mig igennem. Hjernetåge og træthed gjorde at jeg mest af alt følte mig som en zombie hvor alle dagligdagsaktiviteter, som indkøb, føre en almindelig samtale og være sammen med veninder var noget der føltes som en kamp for både min fysiske og mentale overlevelse. Mit humør var egentlig ganske stabilt, men stabilt dårligt, og jeg havde svært ved at finde både mening og glæde.
Da jeg indså at det ikke bare var noget der lige ville forsvinde gik jeg til lægen, og der kom jeg en del i et langt stykke tid. Jeg fik taget blodprøver, blev testet for depression og stress og alt sammen uden at det kom nærmere en forklaring eller en diagnose. Jeg fik nogle nye kombinationshormonpiller, besked om at motionere mere, måske arbejde lidt mindre, og så ellers se om det ikke ville blive bedre med tiden. På intet tidspunkt blev peri-menopause nævnt, og det kunne ikke være menopause, da jeg stadig havde menstruation.
Så jeg var godt frustreret og opgivende, uden forståelse og selvbevidsthed for hvad der egentlig skete for mig. Mit selvværd var tæt på ikke eksisterende.
Læs også: ’Om selvværd og selvbevidsthed’
Behov for forandringer
Jeg vidste at noget måtte ændres. Udfordringen var at finde ud af hvad, da galoperende hjernetåge lagde en kraftig dæmper på al tankekraft og kreativitet. Jeg havde muligheden for at stoppe min corporate karriere og det var med til at give mig lidt mere ro til at finde tilbage til mig selv. Det gav plads og tid til refleksioner og tid til mig selv, som langsomt gav mig mere energi og overskud. Jeg blev også klar over at der findes noget der hedder peri-menopause, og jo mere jeg lærte om det det, jo mere forstod jeg hvad der skete med mig. Det i sig selv var en forløsning og gjorde mig bevidst om jeg ikke var alene i den, meget gyngende, båd.
Meget langsomt, men sikkert, fik jeg en struktur på min hverdag. Flere daglige og lange gåture med hunden hvor formålet bare var at være i nuet, se byen og nyde luften. Meditationsøvelser, fra en app og af den simplere slags, gav mig mere ro og fokus. Jeg kunne så småt begynde at mærke at jeg havde brug for et opbrud i mit professionelle liv. Så beslutningen om at stoppe i corporate og kigge en helt anden vej efter nye muligheder begyndte af falde på plads. I første omgang havde jeg ingen anelse om hvad en ny vej skulle være, og så alligevel blev jeg ved med at vende tilbage til tanken om at være selvstændig.
Læs også: ’5 tips til din karriere i overgangsalderen’
Genopdagelse af mig og min vej
For mig havde succes altid betydet at være i ’vigtige’ lederstillinger i internationale virksomheder. Så min succes afhang af min professionelle identitet, og jeg var meget bedre til at ’gøre’ end til at ’være’. På et (leder!) kursus i coaching og konflikthåndtering begyndte jeg før første gang at opdage værdien af ikke kun min professionelle, men også min personlige identitet. Og min personlige identitet havde brug for at stoppe op og få mig selv med.
Det var begyndelsen på min lange rejse for at finde et professionelt ståsted hvor jeg også kunne spejle mig i mine personlige værdier. Det har ikke altid været nemt at skulle se indad og forholde mig til hvem jeg er og hvordan jeg har det, og det er, heldigvis, en livslang mission, så jeg husker vigtigheden af at ’være’.
Med opdagelsen af at succes for mig handler meget om hvordan jeg har det som person i hvad jeg laver professionelt, så begyndte der at åbne sig mange nye tanker og muligheder. Jeg valgte at udforske coaching noget mere, og det åbnede endnu mere op for at jeg havde brug for at kende mig selv og være i mig selv for at finde mit rette element.
Læs også: ’Hvordan kan coaching hjælpe med karriereafklaring i overgangsalderen?’
Hvor er jeg nu?
Lige nu har rejsen varet i mere end fire år, og jeg er hver dag glad for mit valg af at gå fra corporate til selvstændig. Jeg kan mærke mig selv på en anden måde. Jeg kan mærke når jeg er glad, hvad jeg er glad for, og jeg kan mærke hvad der gør mig sur og ked af det. Så jeg er tunet ind på mig selv, i stedet for at køre der ud af, uden at kunne følge med mig selv.
Min egen forretning er langsomt og sikkert ved at udvikle sig til noget jeg kan leve af og hvor jeg kan få lov til at være den bedste udgave af mig selv.
Så min krise er blevet til muligheder. Og det er som at de muligheder forstærker sig selv og bliver flere. Nok fordi jeg har fundet min vej, mine værdier og mig selv.
Min rejse er langt fra slut, og jeg glæder mig hver dag til hvad den bringer.
