Dette er tredje artikel i en serie på tre, som stiller skarpt på hvad overgangsalder betyder for arbejdslivet; fra individet, til arbejdspladsen og til samfundet.
Artikelserien indeholder:
1/ Overgangsalderen og det individuelle fokus
2/ Overgangsalder på arbejdspladsen
3/ Overgangsalder og samfundet
Hvorfor skal samfundet involvere sig i overgangsalderen?
Overgangsalderen påvirker ikke kun kvinderne og arbejdspladsen, men har også en omfattende indflydelse på samfundet, både i forhold til sundhed, økonomi og social dynamik.
Kulturelle, sociale og historiske faktorer gør at overgangsalderen stadig er tabuiseret mange steder i samfundet. Det ændrer sig heldigvis i den positive retning, men det gør det ikke uden opmærksomhed, debat og handling.
Nogle af de barrierer der er med til at opretholde tabu om overgangsalderen er ofte så kulturelt og socialt indgroede i kvinder og i samfundet, at de kan svære både at identificere og ændre:
Ungdom. Det er ikke ideelt at være ældre i medierne, og slet ikke som kvinde. Kvinder skal helst bevare deres ungdom så lang tid som muligt. Det er ofte salgstalen for plejeprodukter, mode, træningsservices og kosmetiske indgreb, og det er en salgstale der virker. Fortællingen forstærker vores forståelse om, at det er skamfuldt at ældes og at gå igennem overgangsalderen.
Kønsroller. Der er kulturelle forventninger til kvinder som omsorgspersoner, der skal have kontrol over karriere, hjem, familie og sociale relationer. Den manglende kontrol over de fysiske og mentale symptomer som følger med overgangsalderen spænder ben for de forventninger og er derfor en samfundsubelejlighed. For kvinderne i overgangsalderen skal der så yderligere tages hensyn til hvordan deres symptomer påvirker samfundet. Som endnu en tilføjelse til ’the mental load’ med en forventning om altid at være i kontrol.
Sundhed. Kvinders kroppe og sundhed har historisk set været underprioriteret i både medicinsk forskning og i den offentlige debat. De naturlige biologiske processer, menstruation, graviditet, og ikke mindst menopause, bliver stadig til dels betragtet som privat og skamfuldt, og hører derfor ikke til i den offentlige debat. Samtidig oplever mange kvinder manglende forståelse og viden når de forsøger at hente hjælp til behandling i sundhedsvæsenet, både hos egne læger og gynækologer.
Økonomi. De sundhedsfaglige omkostninger der følger med den manglende viden og behandling af menopausen er en unødvendig økonomisk samfundsudgift. Omkostninger til behandling i stedet for forebyggelse og til sygefravær giver øgede udgifter der påvirker samfundsøkonomien negativt.
De unødvendige samfundsomkostninger i årlige tørre tal:
- Mere end 4 milliarder kr. i tabt arbejdsfortjeneste
- Mere end 243.000 lægebesøg
- Mere end 10.000 fuldtidsstillinger
Så udfordringerne, der kommer fra mangel på opmærksomhed og handling, har derfor indflydelse på hele systemet.
Hvad kan samfundets gøre?
Samfundet, det vil sige vores fællesskab og staten, har en central rolle i at knække kurven.
Ved at sætte overgangsalder på den politiske agenda skabes der en større bevidsthed og accept.
Der er i øjeblikket nogle konkrete initiativer:
- Åben høring i Folketinget om sundhedsvæsenets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen (april 2024)
- Borgerforslag: Kvinders ret til gynækologiske henvisninger (november 2024)
Det er opløftende at Folketinget tager overgangsalder op til debat. Det er mindre opløftende at der nu, over seks måneder senere, ikke er er en opfølgning eller handlingsplan.
Et af spørgsmålene i høringen er: ’Hvilken viden, information og hjælp savner kvinder i overgangsalderen?’. Et svar her er, at vi kvinder savner handling. Høringer er ikke nok.
Græsrodsinitiativerne viser mere handling. Med borgerforslaget bliver der sat fokus på, at mange læger ikke vil henvise til gynækologer for behandling af overgangsalder. En henvisning der ofte er nødvendig, da lægerne enten ikke ved nok om overgangsalder eller ikke ser det som en seriøs problemstilling.
Andre opfølgende initiativer kan være:
- Kampagner og oplysning, der bryder tabuer omkring overgangsalderen
- Flere debatter og fokusarrangementer
- Love om positiv særbehandling af kvinder i overgangsalderen
Er lovgivning vejen? Ja, når fremdrift ikke sker af sig selv, så kan være en nødvendighed for at skabe en kulturændring og for at få virksomheder til at tage initiativ.
En investering i ressourcer
Et samfund med hvor der er fokus og handling på overgangsalder vil giver flere fordele:
- Øget arbejdsstyrke og økonomisk produktivitet
- Mindre pres på sundhedsvæsenet
- Forbedret fysisk og mental sundhed
- Ligestilling, social inklusion og empowerment
Så samlet set er fokus på overgangsalderen ikke kun en investering i kvinders sundhed, men også en strategisk indsats for at styrke samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed.
