“An exploration of the gendered midlife and the ‘ideal worker’” dykker ned i, hvordan mænd og kvinder i alderen 40-65 år oplever arbejdslivet i en fase, hvor både karriere og identitet forandres. Gennem kvalitative interviews med ledere i midtvejslivet undersøger hun, hvordan alders- og kønsrelaterede faktorer spiller sammen med de uofficielle forventninger om at være en ideel medarbejder.
Afhandlingen bygger på den klassiske forståelse af “den ideelle medarbejder” som en person, der er fuldt tilgængelig, konstant ambitiøs og fri for forpligtelser uden for arbejdet – en norm, der historisk set har været baseret på en mandlig karrieremodel. Men hvad sker der, når både kvinder og mænd i midtvejslivet ikke længere lever op til denne norm – og måske heller ikke ønsker det?
Midtvejslivet viser sig at være en tid med forandringer for både kvinder og mænd – men på forskellig vis.
Kvinderne i undersøgelsen beskriver, hvordan overgangsalderen påvirker både krop og sind – og hvordan det spiller ind i deres professionelle selvtillid og sociale placering. Mange oplever, at deres præstationer og værd bliver vurderet gennem en ny linse – ofte præget af manglende forståelse og lav organisatorisk opbakning.
Mændene fortæller i højere grad om en oplevelse af at “træde ud af rampelyset”, når de ikke længere er blandt de unge og karriereaktive. De mærker, hvordan deres status gradvist daler – og med den også følelsen af at høre til i en kultur, der favoriserer det unge, hurtige og synlige. For mange er det første gang, de oplever ikke at tilhøre flertallet – eller at skulle tilpasse sig noget, de ikke selv har sat dagsordenen for.
Et centralt element i afhandlingen er forestillingen om den ideelle medarbejder – en idé, der ofte forbindes med at være konstant tilgængelig, ambitiøs, resultatorienteret og fri for distraktioner uden for jobbet. Historisk har dette været tæt forbundet med en mandlig karriereprofil, men selv i dag lever mange af normerne videre, bevidst eller ubevidst.
Undersøgelsen viser, at begge køn på overfladen forsøger at afvise idealet – men at det stadig påvirker både, hvordan de ser sig selv og hvordan de bliver vurderet i organisationen. Mænd føler sig presset til at bevise deres fortsatte relevans, mens kvinder ofte må navigere i forventningen om at tilpasse sig en mandlig norm og samtidig kæmpe med fysiske og mentale forandringer.
En af de klare anbefalinger fra undersøgelsen er, at arbejdspladser i højere grad bør arbejde med rollemodeller, psykologisk tryghed og ligestilling med fokus på ligeværd (equity) frem for blot formel lighed.
Særligt kvinder efterlyser flere synlige forbilleder, som åbent taler om overgangsalder og arbejdsliv, mens mænd har behov for støtte i deres første erfaringer med at stå uden for en strukturel norm. Et fælles træk er ønsket om at kunne tale åbent om de forandringer, midtvejslivet bringer – uden frygt for at blive opfattet som svag eller irrelevant.
Nøgleemner der bliver udforsket
Midtvejslivet som en fase med øget selvindsigt og identitetsforandring
Menopause og andropause påvirker arbejdslivet på forskellige måder
Køn og alder skaber stadig barrierer – men også nye muligheder
Den ideelle medarbejder er i forandring, men normerne lever videre
Rollemodeller og åben dialog er centrale for at fremme reel inklusion
Læs hele afhandlingen “An exploration of the gendered midlife and the ‘ideal worker” af Charlotte Eriksen (Henley Business School, 2024) for flere indsigter og anbefalinger.
Få en gratis uforpligtende samtale
© 2026 Charlotte Eriksen – Designet af Aveo web&marketing