Tiden midt i livet kan ofte betyde en ændring og en overgang for mange mennesker. For kvinder er overgangsalderen, eller menopause, en velkendt milepæl, der ofte medfører fysiske og psykiske udfordringer, som kan påvirke deres arbejdsliv. Men hvordan ser det ud for mænd? Her kommer andropause ind i billedet – et mindre kendt, men ikke mindre vigtigt, fænomen. Når vi udvider samtalen til at inkludere midtlivsoplevelserne for både kvinder og mænd, så kan vi skabe mere inkluderende arbejdspladser og politikker, der for alvor sætter karriereperspektivet på agendaen.
Hvad er andropause?
Andropause er den gradvise nedsættelse af testosteronniveauet, som mænd oplever, typisk fra midten af 40’erne. Det kan føre til symptomer som træthed, irritabilitet, nedsat sexlyst, depression og fysiske ændringer som øget kropsfedt og tab af muskelmasse. Ligesom menopause kan disse forandringer skabe udfordringer i arbejdslivet, hvor præstation og energi ofte er i fokus.
Selvom ikke alle mænd oplever gener fra andropausen, så er det en påmindelse om, at biologiske forandringer midt i livet ikke kun er forbeholdt kvinder. Alligevel bliver mænds oplevelser sjældent diskuteret, hverken i privatlivet, på arbejdspladsen eller i den offentlige debat.
Arbejdspladsens og samfundets rolle
Mange organisationer er begyndt at erkende vigtigheden af at støtte kvinder gennem overgangsalderen, men lignende initiativer for mænd er stort set fraværende. Det skaber en skævvridning, hvor kun halvdelen af arbejdsstyrkens midtlivsudfordringer anerkendes og adresseres. En arbejdsplads og et samfund, der tager højde for begge køns behov, kan opnå flere fordele:
Øget trivsel: Mænd, der oplever symptomer på andropause, kan drage fordel af fleksibilitet og støtte på lige fod med kvinder. Det vil også gavne kvinder med en mere åben dialog og flere ressourcer til at navigere gennem overgangsalderen.
Mindre stigmatisering: Åbenhed omkring midtlivsudfordringer kan mindske tabu og opfordre til en kultur, hvor medarbejdere føler sig set og hørt.
Bedre samarbejde: En inkluderende tilgang skaber et sundere arbejdsmiljø, hvor empati og forståelse blomstrer, hvilket forbedrer leverancer og produktivitet.
Videnskabelige perspektiver
Min forskning i midtlivets kønnede dimensioner viser, at arbejdspladsen ofte er formet efter en idealiseret arbejder, der forventes at være konstant produktiv og upåvirket af fysiske og psykologiske forandringer. Idealet tager ikke højde for den kompleksitet, som midtlivet bringer, og skaber derved en struktur, hvor det er svært for både kvinder og mænd at trives.
Ved at anerkende og normalisere midtlivsudfordringer for både kvinder og mænd kan vi udfordre det snævre ideal og skabe plads til mere nuancerede strategier på arbejdspladsen. Det kan være:
Uddannelse: Kurser og workshops om menopause og andropause, der skaber bevidsthed blandt medarbejdere og ledere.
Politikker: Fleksible arbejdstider, adgang til mentorer eller coaching, og adgang til sundhedsressourcer.
Åbenhed: Etablere en kultur, hvor det er naturligt at dele sine erfaringer og tale højt om sine udfordringer og løsninger.
En vej fremad
Hvis vi virkelig ønsker at skabe inkluderende arbejdspladser, skal vi udvide samtalen om aldring til at inkludere mænds oplevelser. Det betyder ikke at vi skal nedtone kvinders udfordringer – tværtimod. Det handler om at bygge bro og finde løsninger, der gør det lettere for alle at være en del af arbejdsstyrken gennem hele livet.
Vi kan begynde med at stille os selv spørgsmål som: Hvordan kan vi skabe en arbejdsplads, hvor midtvejsudfordringer er en naturlig del af dialogen? Hvilke ressourcer kan vi stille til rådighed for både kvinder og mænd? Og hvordan sikrer vi, at vores initiativer skaber reel forandring?
Fremtiden for arbejdspladser i midtlivet
Andropause og menopause er ikke svagheder, men naturlige faser i livet, der kan håndteres og gøres til styrker med rette engagement og indsats. Når de emner bliver taget op, så kan vi skabe arbejdspladser, der er mere menneskelige, empatiske og effektive –arbejdspladser, der gør det muligt for alle at blomstre, uanset hvor de er i livet.